Digitalt produktpas for fødevarer: hvad gælder faktisk?

Få navnet på kravet, før I designer løsningen

Forestil jer en grossist, der modtager en skabelon med felter for produkt, oprindelse, emballage og klimaaftryk. Overskriften er produktpas. Skabelonen kan være et fornuftigt kundeønske, men overskriften viser ikke, hvilken lovregel der gælder, eller om alle felter er obligatoriske.

Bed kunden oplyse formål, vareområde, dataniveau og grundlag for hvert krav. Handler det om et bestemt batch, en varetype eller virksomhedens samlede indkøb? Den forskel afgør, hvilke data I kan levere, og hvordan de skal kontrolleres.

Et svar som vi har sporbarhed, så vi har også produktpas er for upræcist. Et sporbarhedssystem kan indeholde nyttige oplysninger uden at opfylde et konkret pasformat eller et bestemt rapporteringskrav.

ESPR undtager fødevarer og foder

EU-forordning 2024/1781 om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, ofte kaldet ESPR, fastlægger en ramme for produktkrav og digitale produktpas. Artikel 1, stk. 2, undtager udtrykkeligt fødevarer og foder som defineret i fødevarelovgivningen.

Det giver ikke grundlag for at sælge et digitalt produktpas til alle fødevarepartier som en generel ESPR-pligt. For produkter inden for ESPR skal de konkrete krav desuden vurderes ud fra de relevante produktregler. Rammens eksistens betyder ikke, at samtlige produkter har samme felter og samme ikrafttrædelsesdato.

Undtagelsen for fødevaren afgør ikke automatisk alle spørgsmål om emballage, udstyr eller andre produkter, virksomheden handler med. En fødevaregrossist kan have flere typer varer og forpligtelser. Afgræns derfor genstanden for vurderingen, og kontrollér den relevante særregel, før I lover kunden et juridisk dækkende datasæt.

Sporbarhed består som en selvstændig opgave

Fødevarereglerne har deres eget grundlag. Artikel 18 i forordning 178/2002 handler om sporbarhed og om at kunne identificere leverandører og de virksomheder, der har modtaget produkter. De konkrete data- og dokumentationskrav kan suppleres af regler for særlige produkter og aktiviteter.

I den praktiske drift skal I kunne genfinde forbindelsen mellem modtagelse, parti og kundeleverance. Det er især vigtigt, når et parti bliver delt, ompakket eller sendt i flere omgange. Et flot produktside-link kan ikke genskabe en manglende relation mellem en leverance og et lotnummer.

For visse fiskeprodukter er der særskilte oplysningskrav, som behandles i vores guide til artikel 35. De bør ikke omdøbes til et fælles produktpaskrav for alle fødevarer.

Sortér forespørgslen i fire forskellige databehov

Den samme kundeforespørgsel kan rumme oplysninger med forskellige ejere og kontrolmetoder. Del den op, før den sendes videre til lageret. Et lagerparti kan eksempelvis have en leverandørreference uden at have en verificeret produktspecifik emissionsberegning.

Tabellen er en praktisk sortering af en forespørgsel, ikke en udtømmende oversigt over lovpligter. Kundens eget krav kan være mere specifikt end tabellen.

Byg et genbrugeligt svar uden at opfinde felter

Lav en lille datamatrix: felt, kilde, ansvarlig, opdateringsdato og hvilket niveau værdien gælder for. Markér manglende oplysninger som manglende. Et leverandørskøn må ikke glide over i en verificeret måling, fordi det indsættes i en fælles skabelon.

En QR-kode eller et link gør oplysninger lettere at finde. Det dokumenterer ikke i sig selv datakvalitet, lovmedholdelighed eller fuld sporbarhed. Adgang til fortrolige kunde- og leverandøroplysninger skal desuden styres; alt i et batchforløb behøver ikke være offentligt.

NoraOS kan indgå i at samle relevante registreringer og dokumenter i et afgrænset vareflow. Det er ikke det samme som at love et certificeret produktpas eller et færdigt klimaregnskab. Test først, om én faktisk kundeleverance kan forbindes med de kilder, I vil henvise til.

Brug kundens næste forespørgsel som afsæt: Hvilket felt tager længst tid at dokumentere, og hvorfor? Ofte er det den manglende kilde eller reference, der skal løses, før præsentationen får værdi.